Hop til hovedindholdet

Landsforeningen af Læsepædagoger logo

Læsevejlederne i grundskolen - Netværksmøde i København


Dato og tid

Mandag d. 18. marts 2019 kl. 11:30 til 15:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 11. marts 2019 kl. 16:00

Sted

CABINN Scandinavia, København, Vodroffsvej 55, 1900 Frederiksberg C CABINN Scandinavia, København
Vodroffsvej 55
1900 Frederiksberg C

Læsevejlederne i grundskolen - Netværksmøde i København


Arrangementsbeskrivelse

Læsevejlederne i grundskolen – Netværksmøder

Invitation til det fjerde netværksmøde for læsevejledere i grundskolen. Vi glæder os over endnu engang at kunne invitere jer til en eftermiddag med faglige input i teori og praksis. Der vil igen være både tid og rum til at udveksle idéer og få talt med hinanden om det værdifulde arbejde som læsevejledere.

Forårets netværksmøder lægger således op til deling af viden, sparring, diskussion og inspiration omkring Literacy i alle fag og Digidag for ordblinde elever.

Møderne er åbne for alle med interesse for arbejdet som læsevejleder i grundskolen. 
Det begrænsede antal pladser fordeles efter først-til-mølle-princippet. 
Yderligere spørgsmål til Rikke Lund Gade E: rikkelg@laesepaed.dk, T: 2886 8614

Mandag den 18. marts 2019 
Cabinn Scandinavia, Vodroffsvej 55, 1900 Frederiksberg C 
eller 
Torsdag den 28. marts 2019 
DGI-Huset, Værkmestergade 17, 8000 Århus C

Pris
Medlemmer: 200 kr.
Ikke medlemmer: 350 kr.

Tilmelding: https://laesepaed.nemtilmeld.dk

Program
Der er sandwich til alle ved ankomst


12.00 Velkomst og introduktion 
Landsforeningen af Læsepædagoger


12.15 Literacy i alle fag - fokus på elevernes faglige og generelle ordtilegnelse
Læsevejleder Edel Nørgaard, Vestfjendsskolen, Viborg
Mit afsæt er et nyligt Erasmus+ projekt ” Literacy i alle fag”, hvor jeg ud fra en teoretisk indfaldsvinkel fortæller om det praktiske arbejde, vi har sat i gang på min skole. Projektet henvender sig primært til mellemtrinnet og udskolingen med henblik på at kvalificere dansk- og faglærere til at udvikle elevernes faglige og generelle ordtilegnelse og øge elevernes funktionelle læsefærdigheder.

Der vil være materiale til rådighed efter denne eftermiddag, så man efterfølgende kan afprøve det på egen skole.

Med udgangspunkt i oplægget – og i mindre grupper – diskuteres læsevejlederens kollegiale samarbejde omkring elevernes faglige og generelle ordtilegnelse.

13.35 Kaffepause

14.00 Digidag for ordblinde elever - Hvordan bevares lysten til at knokle videre? 
Læsevejledere Katia Karner Hansen og Line Busk, Nyborg. 
Som vejleder for ordblinde elever kender du måske dilemmaet mellem LST og elevernes tilgang til deres LST, ordblindhed og øvrige evner. Vi spurgte os selv om, hvordan kan vi hjælpe elever fra 4.-9. kl. med at holde hovedet højt og bevare lysten til at knokle videre og blive dygtigere – også når det virkelig er svært og hårdt?

Digidagene har medført en kulturændring hos os på både elev-, lærer- og individplan, fordi vi ikke i første omgang "fikser" de ordblinde, men møder dem med nogle "anderledes" dage med mere plads til at tale om følelser, erfaringer, viden om hjernen, strategier, behov for pauser m.m.

Med udgangspunkt i oplægget – og i mindre grupper – diskuteres læsevejlederens arbejde med ordblindes tilgang til deres LST, ordblindhed og øvrige evner.

15.20 Læsevejlederne i grundskolen
Landsforeningen af Læsepædagoger
Opsamling af dagens drøftelser kan forhåbentlig omsættes til inspiration til fremtidige netværksmøder. Husk derfor også at tage ideer og ønsker med når vi ses! 

15.30 Tak for i dag – og forhåbentlig: På gensyn!

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >